Hvad er healing?
7. December 2024
Healing er videreformidling af energi. Det er et redskab til at fjerne ubalance i krop og sind og skabe flow i din egen krops energi.
Healing kan helbrede mange forskellige områder samt skabe ro og balance i krop og sind. Din krop har sit helt eget energisystem, hvori din livsenergi strømmer igennem.
Din livsenergi er med til at skabe balance og når din energis flow bliver forstyrret af fx fysiske eller psykiske belastninger, så blokerer det for at din livsenergi kan flyde frit.
Det kan fx mærkes i kroppen som træthed, ømhed eller skabe sygdom.
Som healer kan jeg gå ind og heale på de belastninger, så din energi igen kan flyde frit.
Du kan også få et energiboost tilført i en healingssession, hvis du føler dig træt eller lav i energien.
Healing kan også have en positiv effekt på stress og angst.
I praksis foregår healingen hos mig, ved at du ligger på en briks med tæppe på, og så tilfører jeg din krop energi via mine hænder. Det er meget afslappende med blid meditationsmusik i baggrunden, så du får mulighed for at slappe helt af.
Det er forskelligt hvordan man oplever healing. Nogle vil opleve varmeforskellen, at det prikker i kroppen, at de bliver lidt omtumlede, hvor andre måske ikke oplever det fysisk, men går fra healingen lidt lettere og gladere.
For de fleste vil der skulle flere healingssessioner til, før man mærker en større forandring, men selv en enkelt session giver velvære og fornyet energi til kroppen.
Hvis du føler dig overvældet, energiforladt eller har svært ved at mærke dig selv, så vil jeg anbefale dig at overveje en healingssession, for at mærke den forskel det kan gøre for dig.
Healing er ren og kærlig energi og noget som alle kan have brug for at blive fyldt op af.
Hvis du er blevet nysgerrig på healing efter dette blogindlæg, så kontakt mig endelig.
De bedste hilsner,