Hvad er coaching?

Selvværd og selvtillid

1. oktober 2024

Selvværdet handler om det du er, hvor
selvtillid handler om det du gør.

Hvad er forskellen på dit selvværd og din selvtillid og hvorfor er det overhoved noget du skal vide? 

Rigtig mange af de coaching klienter jeg har haft i forløb, er kommet til mig, fordi de ikke føler sig gode nok. Enten har de ikke følt sig gode nok til deres job, eller til at få et nyt job, til at få en kæreste eller til at få en stor omgangskreds. 

Her handler det om selvværdet, at tro på at du er god nok som du er, at du er noget værd som menneske og at du er betydningsfuld lige som du er. Hvis ikke du har det sådan inderst inde, så har du det man vil kalde et lavt selvværd. 
Det kan du arbejde med via coaching, så du finder troen på dig selv og dermed styrker dit indre.


Selvtillid handler mere om at have tro til sine egne evner, at tro på at når du fx kaster dig ud i en opgave, at så kan du løse den tilfredsstillende. 

Selvom selvværd og selvtillid ikke er det samme, så hænger de stadig sammen. Du kan godt have et lavt selvværd men en høj selvtillid og omvendt. De følges ad, fordi de grundlæggende handler om det samme – er jeg god nok? både som jeg er indvendig og det jeg gør/udretter i verden. 

Hvis du er god til noget, fx til det job du har, så vil det smitte af på dit selvværd, fordi det giver dig en oplevelse af, at du skaber værdi og derfor kan føle dig værdifuld i den sammenhæng. 
Det er dog ikke det samme som at den følelse følger dig uden for arbejdet, og det er her at vi kan komme i tvivl om, vi så egentlig er gode nok som vi er, uden at skulle præstere. 

Kan du genkende følelsen af ikke at føle dig god nok indeni? Og er du et sted i livet hvor du gerne vil ændre på den følelse? Så er du mere end velkommen til at række ud til mig. Jeg ser dig, jeg forstår dig og jeg ved lige hvad der skal til, for at du får ændret den følelse til at du føler dig god nok som du er. 

De bedste hilsner,